Før og øens udvandrere.



GANSKE SPECIELLE RELATIONER

Lad os prøve at rejse tilbage i tiden. Nærmere bestemt til midten af 1800-tallet. Du er én af 5 000 mennesker, der bor på Før. Du er ung og rask og har hænderne rigtigt skruet på. Men der er ikke noget arbejde at finde på øen – det er der til gengæld i Amerika. Du beslutter dig for at prøve lykken. Som 2 500 andre føringer – halvdelen af øens beboere!

Waastwinj. VINDEN FRA VEST VARSLEDE OM LYKKE OG SUCCES.

En lang og anstrengende skibsrejse er starten på din ny tilværelse i det forjættede land. Du klarer dig godt og stifter familie i den ny verden. Men livet igennem holder du forbindelse til din hjemø – Før. Og sådan er det den dag i dag. Takket være udvandrerne og de hjemvendte er der tætte bånd mellem de to verdensdele. Stort set hver eneste Før-familie har sin egen udvandrerhistorie at fortælle. Og bestemt ikke uden stolthed.